Specialpsykolog Malene Lyng

Når man starter i et terapeutisk forløb, henvender man sig ofte med en enkelt problemstilling, som man mener, er årsagen til, at man har det svært. Ofte vil det dog vise sig, at der er flere årsager og forklaringer på, hvorfor man har det dårligt og mistrives. Eftersom disse årsager sjældent er åbenlyse for en selv, har det stor betydning at finde ind til kernen af ondet.

Derfor begynder al psykoterapi hos mig med en eller flere afklarende samtaler, hvor vi i fællesskab afdækker det/de problemstillinger, som giver dig de største udfordringer og er smertefulde for dig på en sådan måde, at din hverdag og f. eks. forholdet til andre besværliggøres.

Når dette arbejde er tilvejebragt, beslutter jeg, hvilken metode/terapiform, der er bedst at anvende i psykoterapien og sammen med dig, lægger vi en plan for terapien og hyppigheden af dine samtaler.

Afhængig af hvilken metode, jeg vurderer er mest hensigtsmæssigt for dig, vil du i nogle tilfælde få hjemmeopgaver/arbejde mellem terapisessionerne. I andre tilfælde vil dette ikke være relevant. I fællesskab evaluerer vi løbende terapien og processen.

Når du er i terapi hos mig, forsøger jeg at skabe et rum for dig, hvor du kan føle dig mest muligt tryg og anerkendt, så du føler, du kan tale åbent, ærligt og frit om dine problemstillinger, tanker og følelser.  

Nedenfor ses en oversigt over nogle af de områder, jeg har erfaring med:

  • Lette til moderate depressioner
  • Belastningsreaktion og reaktioner på eksistentielle livskriser
  • Stress og andre arbejdsrelaterede udfordringer
  • Angsttilstande
  • Samlivs/ægteskabsproblemer
  • Lav selvfølelse og selvusikkerhed
  •  Ensomhed

Nedenfor kan du se eksempler på symptomer, der optræder ved de forskellige tilstande og problematikker.

Lette til moderate depressioner

Når man har en let depression, vil man ofte føle sig vedvarende trist og nedtrykt og opleve at lyst og interessen for det man almindeligvis interesserer sig for, er nedsat. Man kan også føle nedsat energi og være mere træt end normalt. Det, som før gjorde en glad og i godt humør, opleves nu ligegyldigt og uden begejstring. Mange oplever, at man er ude af stand til at føle glæde sammen med kæreste eller ægtefælle, ved arbejdet eller uddannelsen eller i fritidsaktiviteter. Symptomerne på en let til moderat depression skal have stået på i mindst to uger.

Belastningsreaktion og reaktioner på eksistentielle livskriser og stress.

En psykisk belastningsreaktion er en reaktion på længerevarende belastninger, som viser som følelsesmæssige og adfærdsmæssige symptomer. De mest almindelige belastninger omfatter; stress, mobning, skilsmisse, afskedigelse, alvorlig sygdom i familien, økonomiske problemer, konflikter i hjemmet, alvorlige ulykker, stor arbejdsbyrde, vold, udbrændthed mv. Hvis man gennem længere tid har været udsat for stress, opstår der en ubalance mellem de udfordringer, man står overfor og de muligheder man har for at håndtere dem.
De mest karakteristiske symptomer kan være; nedsat glæde og nedsat overskud. Man kan være grådlabil, have søvnproblemer og tankemylder. Nogen vil have nedsat koncentration og hukommelse. Man kan også føle øget irritabilitet og have en følelse af tab af selvkontrol.

Angst tilstande

Angst kan ramme alle og er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser. Men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.  Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare. Der er mange forskellige former for angst og grader af den angst man føler. Angsten kan gå fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø.

Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.  
De mest almindelige symptomer på angst er; Hjertebanken, sveden og rysten. Svimmelhed og uro. Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer. Nogle får søvnproblemer. Man kan også opleve at det ”sortner for øjnene”, at man bliver tør i munden eller får kvalme. Nogle får også urolige og ængstelige tanker og oplever koncentrationsproblemer og irritabilitet. For nogle bliver angsten så stærk, at man ændrer adfærd og undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer  
Angst kan heldigvis forsvinde eller blive mindre. Man kan få hjælp til at håndtere den, så man igen kan færdes frit og ikke være hæmmet.

Samlivs/ægteskabsproblemer

De fleste par oplever fra tid til anden problemer og konflikter i deres parforhold/ægteskab. Når problemerne bliver for store, og man ikke får dem løst, vil de fleste reagere med at trække sig fra hinanden, ty til hyppige skænderier og være uenige. Ikke sjældent begynder man at skyde skylden på den anden, for de problemer der er, og kommunikationen bliver dårligere og nogen holder helt op med at tale med hinanden.
Den hyppigste årsag til et problem i parforholdet omhandler den måde man taler med hinanden på. Det bliver derfor vigtigt at se på, hvordan man kan blive bedre og mere respektfuld i kommunikationen, både verbalt og nonverbalt.

Lav selvfølelse, selvusikkerhed og ensomhed

Mange mennesker slås med lav selvværdsfølelse, føler sig utilstrækkelige og tænker de ikke er gode nok som den de er. De oplever, at den lave selvfølelse gør dem usikker i relation til andre. For nogle bliver følelsen så stærk, og de negative tanker så kraftige, at de trækker sig fra sociale sammenhænge og har svært ved at være blandt andre. Det er vigtigt at få fat i, hvad der er årsagen til de negative tanker og følelser, så man i stedet kan begynde at tænke positivt om sig selv og stoppe selvbebrejdelserne.